OSB er i dag det nye produkt, som i mange tilfælde kan være et alternativ til krydsfiner. Fordelene ved OSB er, at OSB kan fremstilles i bredder, længder og kvaliteter, som dækker et behov ud over hvad der – mht. formater – kan tilbydes i krydsfiner i traditionel forstand.

 

Konstruktion

Træspåner – op til 130 mm lange (mikro fibre) bliver tilsat lim og i en presse under kraftig varme presset til plader. Spånerne ligger fortrinsvis i længderetningen på for- og bagside og på tværs i midterlaget.

Der anvendes hovedsagelig spåner af nåletræ, som kommer fra bæredygtigt skovbrug. Der er stort set intet spild som ikke udnyttes fra stammerne.  Modsat for krydsfiner, kan stort set alle stammer, uanset størrelse, anvendes til fremstilling af OSB. Rester som for eksempel barken fra træernes stammer anvendes ofte i planteskoler.

Kvaliteter

Kvaliteterne kan være OSB2, OSB3 eller OSB4. Mest kendt i Danmark er OSB2 bl.a. til emballage og indvendig brug, samt OSB3 der er vandfast limet, til konstruktionsfomål.

OSB pladerne fås såvel i pudset kvalitet som upudset kvalitet. Ved sidstnævnte kvalitet er der rester af paraffin fra pressebåndet på overfladen, hvilket af nogle foretrækkes på grund af en mere fugtafvisende beskyttelse.

 

De mest gængse formater og tykkelser er:

OSB2 med lige kanter i 2440x1220x9mm, 11mm,15mm,18mm,22mm

OSB3 med not og fjer to langsider i 2440x1220x12mm,15mm,18mm,22mm
OSB3 med not og fjer to langsider i 2440x610x15mm,18mm,22mm
OSB3 med not og fjer to langsider i 3050x610x18mm