I september 2002 startede Theis G. Larsen og Michael Schram virksomheden NPI – Nordisk Pladeimport A/S. Målet var at etablere en mindre virksomhed med høj fleksibilitet, således at kundeservicen altid var i top. Kunden er det centrale fokuspunkt i NPI’s hverdag, og vi går meget op i at levere kvalitetsvarer – til tiden.

I dag har NPI en stærk position i markedet og leverer det bedste sortiment importeret fra hele verden. NPI specialiserer sig i træbaserede pladeprodukter og kan stort set tilbyde alle de pladeprodukter en tømmerhandel kunne komme i tanke om; krydsfiner i alle kvaliteter, OSB, MDF, spånplader og træfiberplader.

I dag er der 9 ansatte ved NPI. Medarbejderne har alle en lang erfaring og står altid til rådighed med rådgivning og ekspertise.

NPI har hovedsæde i Løsning samt centrallager i Tjæreborg ved Esbjerg. Importen sker fra oversøiske markeder såvel som fra Europa.

Med mange års erfaring med indkøb samt tæt kontakt med vore pålidelige leverandører, der lever op til internationale regler omkring miljø, certificeringer og kvalitet, opfylder vi vores målsætning om høj kvalitet til gavn for vore kunder.

 

 

  • NPI har åben fra klokken 07.00 – 17.00
  • Kunder er straks i forbindelse med ekspeditionen
  • NPI leverer varer fra lager indenfor maksimum 3 arbejdsdage
  • NPI leverer om ønsket efter specifikation, hele bundter, løse plader
  • NPI kan tilbyde opskårne emner efter specifikation
  • NPI supplerer gerne et køb med en ønsket teknisk information
  • NPI kan levere tekniske specifikationer samt dokumentation omkring de leverede produkter
  • NPI er medlem af Dansk Træforening, TOP samt TUN

Mission

NPI´s rolle er at levere de produkter som markedet efterspørger til en konkurrencedygtig pris. NPI´s rolle er at positionere sig som det naturlige, stærke valg i branchen.

Vision

NPI’s idégrundlag er at indtage positionen som den førende specialgrossist indenfor træbaserede plader med et entydigt udbud af produkter, koncepter og services, som genererer og understøtter langvarige kunderelationer.